Den pragtfulde mivs kommer på besøg og fortæller os noget om jura i forhold til bdsm..
 
 
Har du nogensinde tænkt over, hvor grænsen egentlig går, når det handler om lyst og lov?
 
Det er præcis det spørgsmål, der er centrum for dette oplæg. Vi dykker sammen ned i emnet, udforsker de juridiske rammer for det sorte univers, og måske vi når frem til et svar eller to. 
 
Selvom mange grænser er personlige, er der også nogle, der er trukket af loven, og det er dem, vi måske kan blive lidt  klogere på.
Jeg vil forsøge at kaste lidt klart lys over de forskellige lovgivninger der har lidt at skulle sige, hvordan straffeloven ser ud og hvordan den nye samtykkelov også kan spille af rolle.
Vi ser måske også på andre lovgivninger, og hvad der ellers er relevant, når man færdes i det sorte miljø. Vi kigger måske også lidt til udlandet, for at se, om andre sager kan kaste lys over problemstillingerne herhjemme i DK. 
Forhåbentlig bliver vi klogere på, hvad man må, og hvad man absolut ikke må, og måske finder vi også en gråzone eller to, som vi kan diskutere. Det bliver et uhøjtideligt, ærligt og forhåbentlig også med en god portion humor - der er hvert fald plads til dialog og masser af  latter.
 
Jeg er uddannet jurist fra Aarhus Universitet, og det ligger mit hjerte nært at forsøge at gøre kompliceret jura letforståeligt - så kan vi sammen bedre passe på os selv og hinanden når vi bevæger os rundt i det sorte miljø. 
Måske har du hørt mig før? Jeg har deltaget i podcasten Dialoger i mørket i afsnittet "Kinkjuristen" - hvor jeg også snakker om jura og BDSM.
Du må meget gerne stille spørgsmål undervejs, men jeg gemmer også tid til en Q&A til sidst.
Har du allerede spørgsmål? Send dem endelig gerne til mig, så kan jeg enten besvare dem undervejs i mit oplæg, eller have dem med til Q&A til sidst.

Husk når du har købt billetten til eftermiddags eventet, så har du mulighed for at komme igen til aftenens sort lørdag

Ved spørgsmål skriv til event@densortefabrik.dk