Indlæser
Young Kinksters
Dato og tid
Lørdag d. 4. januar 2025 kl. 13:30 til 17:30
Tilmeldingsfrist
Lørdag d. 4. januar 2025 kl. 10:00
Sted
Den Sorte Fabrik,
Møgelgårdsvej 22,
8520 Lystrup
Den Sorte Fabrik
Møgelgårdsvej 22
8520 Lystrup
Young Kinksters
Arrangementsbeskrivelse
Den Sorte Fabrik præsenterer:
Young Kinksters
En tryg introduktion til BDSm for unge
Nyt år, nye muligheder for dig som er under 40 år og nysgerrig på BDSm. Hos Den Sorte Fabrik glæder vi os over at kunne tilbyde et trygt intro-event som er målrettet de unge. Vi har skræddersyet et program til en eftermiddag, hvor du som nysgerrig på BDSm, får mulighed for at kunne deltage med andre ligesindede, til en eftermiddag hvor vi tager dig trygt igennem nogle af de spændende discipliner inden for BDSm’ens forunderlige verden.
Dagens program:
Velkommen til v. Pia og Atlas
Her vil du høre om foreningen Den Sorte Fabrik, som er en BDSm-forening stiftet tilbage i 2011. Pia (formand for foreningen) vil fortælle om foreningen, fællesskabet og de vigtigste ting at vide om huset. Den Sorte Fabrik er udelukkende drevet af frivillige passionerede personer.
Hvad er BDSm? v. Pia og Atlas
Pia fortæller om konventionel BDSm, regler og traditioner. Fx D/s, top/bund, forskellige lege osv. Herefter vil Atlas tale ind i de nye BDSm-strømninger, hvor bl.a. LGBTQ+ har gjort sig særligt bemærket ved at vride i de traditionelle køns-normer. Til slut taler vi om vigtigheden af regler, consent og aftercare.
PAUSE med rundvisning (15 min.)
Mulighed for at trække frisk luft eller socialisere i loungen
Workshops i grupper (90 min.)
Herefter går det løs med to workshops á 45 min. varighed. Du vil blive præsenteret for både japansk bondage (shibari), og impact-play (pisk, flogging), af vores kompetente instruktører. Der vil være mulighed for at se disciplinerne, stille spørgsmål, og prøve begge dele selv. Pia og Atlas vil undervejs bevæge sig frit, såfremt du måtte have spørgsmål, eller har brug for en pause. Vi er udmærket klar over, at det kan være overvældende at besøge en BDSm-klub for første gang, så der er ingen forventning om, at man skal deltage 100%.
PAUSE (15 min.)
Mulighed for at trække frisk luft eller socialisere i café området
Workshops i grupper (45 min.)
Efter en dejlig pause, afsluttes dagen med to korte workshops á 20 min. Introduktion til needle-play v. Pia, og aftercare & connection v. Atlas.
Tak for i dag!
Mulighed for indmeldelse i foreningen, hvis man har fået blod på tanden til besøge foreningen igen, hvis du melder dig ind på dagen fratrækkes din billet betaling.
Din billet gælder også til "sort lørdag" denne dag
Præsentation af underviserne:
Til at tage dig godt igennem dagen, vil du blive mødt af følgende undervisere:
Pia:
Pia’s BDSm-rejse har været lang og smuk. Først som sadistisk, dominant gudinde, og i de seneste år som switch - dvs. at hun fungerer godt, som både top og bund. Pia har stor erfaring med bondage, impactplay, breathcontrol, fireplay og needleplay. Pia bor ved Ebeltoft, hvor hun også har sit eget piercingstudie. Pia underviser dig denne dag i needleplay.
Atlas:
Atlas er 35 år, bor i Horsens, og er sexologistuderende. Han har siden 2019 været aktiv swinger, både som bruger og professionelt, hvor han bl.a. har taget godt imod førstegangsbesøgende. Siden 2022 har han i sin fritid beskæftiget sig med japansk bondage, både som model (bunny) og senest som rigger. Atlas afvikler foredrag på Erotic World, i swingerklubber og BDSm-foreninger om skam og selvregulering, og har undervist i seksualvejledning på ungdomsuddannelser. Atlas underviser dig denne dag i connection og aftercare.
Michael:
Michael er 57 år, bor i Århus, og har siden 2017 været aktiv i BDSm-miljøet. Særligt en udpræget interesse for japansk bondage har holdt ham i miljøet. Det har ført ham til Den Sorte Fabrik, hvor han i dag underviser nye, interesserede i stilarterne ’shibari’ og ’kinbaku’. Michael underviser dig denne dag i japansk bondage på begynderniveau.
Claus:
Claus er 44 år, bor i det midtjyske, og har siden 2018 været aktiv i BDSm-miljøet. Claus er en ’allround’ BDSm’er, og hans nysgerrighed har ført ham rundt i mange grene af BDSm. Han er aktiv på flere sociale platforme, hvor han deler ud af sine erfaringer og refleksioner om hans forskellige aktiviteter i miljøet. Claus står desuden bag podcasten ’Dialoger i Mørket’. Claus underviser dig denne dag i impactplay, ved brug af forskellige piske.
Dresscode:
Eftersom der i løbet af dagen vil være mulighed for at prøve både reb-bondage og pisk, vil det være at foretrække hvis man har beklædning på, som man kan bevæge sig fri i, men som samtidigt sidder tæt. Det kunne fx være træningstights og sports-BH’er (uden bøjle). Intro-eventet foregår påklædt, men man må kunne forvente let/modereret nøgenhed, fra undervisere/modeller ifm. introduktionen til de forskellige discipliner.
Øvrigt / Kontakt:
Aldersbegrænsningen for deltagelse til dette event er 40 år.
Har du spørgsmål til eventet, er du velkommen til at rette henvendelse til event@densortefabrik.dk
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
Kontaktinformation til arrangør
Foreningen 2012
Tlf: +45 55667788
Event@densortefabrik.dk
Kontaktinformation til arrangør
Foreningen 2012
Tlf: +45 55667788
Event@densortefabrik.dk